Byggematerialer består ofte af flere lag. Under fliserne kan der være mørtel, fliseklæber, spartelmasse eller vådrumsmembran. Når du løsner et stykke til analyse, sendes de lag, der hører til samme konstruktion, sammen i én prøvepose.
Hvorfor skal lagene ikke skilles ad derhjemme?
Asbest kan ikke afgøres ud fra et lags farve eller placering. Hvis du selv skiller hvert tyndt lag ad og sorterer dem, kan en del af det materiale, der skal undersøges, helt forsvinde. Samtidig bliver prøven håndteret mere end nødvendigt.
Et repræsentativt stykke viser laboratoriet, hvordan materialeopbygningen ser ud på stedet. Et stykke flise med mørtel og fliseklæber på pakkes for eksempel som én prøve. Posen mærkes med sted og materiale, for eksempel ”badeværelse, vægfliser med underliggende lag”.
Hvornår skal du bruge en pose mere?
En ekstra prøve er nødvendig, når du undersøger en anden materialeopbygning eller et tydeligt andet sted. Badeværelsets vægfliser og gulvets plastgulv hører ikke hjemme i samme pose. Materialer, der adskiller sig fra hinanden og er lagt ved forskellige renoveringer, bør også holdes adskilt.
En god tommelfingerregel
Hold de lag sammen, der løsnes fra samme konstruktion. Læg forskellige konstruktioner, forskellige materialer og tydeligt forskellige steder i separate poser. Så forbliver prøven forståelig, og resultatet kan knyttes til det sted, hvor stykket blev taget.
Hvis du er i tvivl, så navngiv prøven så praktisk som muligt. Et præcist sted og en beskrivelse af materialet er vigtigere, end at hvert lag har det rigtige tekniske navn.