Analysemetoder for asbest: PLM, SEM-EDS, TEM og XRD

Analysemetoder for asbest bygger på et mikroskop, der gør fibrene synlige, og en måling, der viser mineralets kemiske sammensætning eller krystalstruktur. De mest almindelige metoder er polarisationsmikroskopi (PLM), scanningelektronmikroskopi med grundstofanalyse (SEM-EDS), transmissionselektronmikroskopi (TEM) og røntgendiffraktion (XRD). Til prøver af byggematerialer er PLM og SEM-EDS de mest udbredte. Asbestlab analyserer materialeprøver med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop efter standarden ISO 22262-1.

I denne artikel sammenligner vi metoderne på et generelt niveau: hvad hver af dem ser, hvad den bruges til, og hvor dens grænser går. Et overblik over, hvad en asbestanalyse er, finder du i artiklen hvad er en asbestanalyse, og hvordan Asbestlabs instrument fungerer, er beskrevet nærmere på siden analyse af asbestprøver.

Hvad skal analysemetoden finde ud af?

At identificere asbest er en kæde af tre spørgsmål. Metoderne adskiller sig ved, hvilke af spørgsmålene de kan besvare.

1. Er der fibre i prøven? For at finde fibrene kræves tilstrækkelig forstørrelse og opløsning.
2. Er fibrene asbest? Fiberagtige partikler findes også i asbestfri materialer, så formen alene er ikke nok. Der skal bruges oplysninger om sammensætningen eller krystalstrukturen.
3. Hvilken asbesttype? De seks asbesttyper adskiller sig i kemi og struktur. Læs mere i artiklen serpentin og amfibol.

Derudover er der forskel på at undersøge en materialeprøve og en luftprøve. I en materialeprøve finder man ud af, om byggematerialet indeholder asbest. I en luftprøve tæller man, hvor mange fibre der er i luften.

Polarisationsmikroskop (PLM)

Et polarisationsmikroskop er et lysmikroskop, hvor prøven undersøges i polariseret lys. Mineralerne identificeres ud fra deres optiske egenskaber, som form, brydningsindeks, dobbeltbrydning og udslukning. Ofte bruges også dispersionsfarvning, hvor fibrene lægges i en kendt væske, og mineralet bestemmes ud fra farvekanterne omkring fibrene.

• Anvendelse: den traditionelle grundmetode til asbestanalyse af byggematerialer. Hovedmetoden i standarden ISO 22262-1 er polarisationsmikroskopi med dispersionsfarvning. Ifølge standarden kan identifikationen også foretages med SEM- eller TEM-elektronmikroskop sammen med grundstofanalyse, og elektronmikroskop kan være nødvendigt, når fibrene er for tynde til lysmikroskopet, eller når bindemidlet sidder for fast på dem.
• Styrker: en veletableret og udbredt metode, der gør det muligt hurtigt at gennemgå prøven som helhed.
• Begrænsninger: lysets opløsning begrænser muligheden for at opdage meget tynde fibre. Bitumen, plast og andre bindemidler kan skjule fibrene, og så skal prøven forbehandles. Identifikationen bygger på optiske iagttagelser, så analytikerens erfaring har stor betydning.

Fasekontrastmikroskop (PCM)

Et fasekontrastmikroskop er et lysmikroskop, der har været brugt til at tælle fibre i luftprøver. På filteret tælles de fibre, der opfylder WHO's fiberdefinition: længde over 5 mikrometer, tykkelse under 3 mikrometer og et forhold mellem længde og tykkelse over 3:1.

• Anvendelse: fibertælling i luftprøver.
• Begrænsninger: metoden skelner ikke asbestfibre fra andre fibre og ser ikke de tyndeste fibre. Derfor erstattes den i stigende grad af elektronmikroskopi ved fibertælling i luftprøver.

SEM-EDS: scanningelektronmikroskop og grundstofanalyse

Et scanningelektronmikroskop (SEM) afbilder prøven med en elektronstråle i stedet for lys. Billedet viser fiberens form og proportioner, også når fibrene er for tynde til et lysmikroskop. Et energidispersivt spektrometer (EDS), der er koblet til instrumentet, måler den røntgenstråling, der opstår i fiberen, og ud fra den får man fiberens grundstofsammensætning.

• Anvendelse: både materiale- og luftprøver.
• Styrker: form og kemisk sammensætning fås fra den samme fiber. Ud fra sammensætningen skelnes asbest fra andre fibre og de seks asbesttyper fra hinanden.

TEM: transmissionselektronmikroskop

I et transmissionselektronmikroskop (TEM) går elektronstrålen gennem et meget tyndt præparat. Med instrumentet kan selv de allertyndeste fibre ses. Elektrondiffraktion viser fiberens krystalstruktur, og en tilkoblet EDS viser sammensætningen.

• Anvendelse: især luftprøver, støvprøver og specialundersøgelser.
• Styrker: den højeste opløsning, og både krystalstruktur og sammensætning fås fra den samme fiber.
• Begrænsninger: prøveforberedelsen er mere arbejdskrævende end ved de andre metoder, og TEM er ikke lige så almindelig ved rutineanalyse af byggematerialer.

XRD: røntgendiffraktion

Ved røntgendiffraktion (XRD) rettes røntgenstråling mod en formalet prøve, og de krystallinske mineralers krystalstruktur identificeres ud fra det diffraktionsmønster, de giver.

• Anvendelse: til at bestemme mineralsammensætningen, for eksempel ved undersøgelse af tilslagsmaterialer og industrimineraler.
• Begrænsninger: XRD viser ikke partiklernes form, så metoden kan ikke skelne et minerals fiberagtige asbestform fra dets ikke-fiberagtige form. Små mængder kan være svære at opdage blandt andre mineraler. Derfor er XRD en supplerende metode og er ikke nok alene til asbestanalyse af byggematerialer.

Hvorfor bruger Asbestlab JEOL SEM-EDS elektronmikroskop?

Asbestlab analyserer alle materialeprøver med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop. Grundene er praktiske:

• Med instrumentet kan man også se tynde fibre, som er svære at skelne i et lysmikroskop.
• Grundstofanalysen skelner asbest fra andre fibre og identificerer alle seks asbesttyper.
• Det samme instrument egner sig til både materiale- og luftprøver.
• Analysen udføres efter standarden ISO 22262-1, og resultatet sendes på dansk pr. e-mail, normalt samme dag som prøven når frem til laboratoriet.

Asbestlab er et laboratorium i Finland, der analyserer prøver, som kunderne selv har taget og sendt med posten. Vi udfører ikke asbestscreeninger på stedet.

Metoden kan ikke rette op på en dårlig prøve

Selv den mest nøjagtige metode finder ikke asbest, som ikke er i prøven. Prøven skal repræsentere det materiale, du vil rive ned eller bearbejde, og alle lag skal være med.

Brug engangshandsker og åndedrætsværn af mindst klasse FFP3, når du tager prøven, fugt prøvestedet, løsn et stykke på cirka 2–5 centimeter gennem alle lag, pak det i to genlukkelige plastposer, og skriv på posen, hvor prøven er taget. Dæk til sidst prøvestedet med tape, og tør området af med en fugtig klud.

Nærmere vejledning finder du i artiklen sådan tager du en asbestprøve, og hvor mange prøver du har brug for, er beskrevet i artiklen hvor mange asbestprøver skal der til. Hvordan du læser resultatet, er beskrevet i artiklen sådan tolker du asbestresultatet.

Hvad koster en asbestanalyse?

Analysen koster 39,90 € + moms pr. prøve (50,07 € inkl. moms, finsk moms 25,5 %), og prisen er den samme for 1–100 prøver. Ved bestillinger på mere end 100 prøver kan vi aftale prisen særskilt. Porto er ikke inkluderet i prisen. Du kan bestille analysen online, betale med kort og sende prøven med PostNord til laboratoriet i Finland.