Spartelmasse er et af de mest almindelige asbestholdige materialer i ældre bygninger. Den er brugt i stor stil til at udjævne vægge og lofter før maling, tapetsering eller flisesætning. Spartelmasse er særligt risikabel ved slibning og nedrivning, fordi spartelstøvet let spreder sig i luften.
Hvorfor er der asbest i spartelmasse?
Asbest blev tilsat spartelmasse for at forbedre styrken, gøre massen lettere at arbejde med og give bedre tørreegenskaber. Asbestfibrene fungerede som armering i spartlen og modvirkede revnedannelse. Det var særligt ønskeligt, når store flader skulle spartles, og resultatet skulle blive jævnt og uden revner.
Asbestholdig spartelmasse findes især i bygninger, der er bygget eller renoveret før det danske asbestforbud i 1986. Den er særligt almindelig i etageboliger og offentlige bygninger, hvor store vægflader blev spartlet med fabriksfremstillet spartelmasse.
Den særlige risiko ved spartelmasse
Spartelmasse er en særligt farlig asbestkilde, fordi den ofte skal slibes eller mejsles væk ved renovering. Slibning giver et meget finkornet støv, der hurtigt spreder sig i hele rummet og via ventilationen også til andre rum. Asbestfibrene i støvet er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje.
Allerede få minutters slibning uden sikkerhedsforanstaltninger kan give en betydelig asbestudsættelse. Derfor er det særligt vigtigt at finde ud af, om spartelmassen indeholder asbest, før du sliber eller river ned.
Flere lag spartelmasse
I ældre bygninger er væggene ofte blevet spartlet flere gange gennem årtierne. Det betyder, at væggen kan have flere lag spartelmasse oven på hinanden, og hvert lag kan være fra en anden tid. Ét lag kan indeholde asbest, et andet ikke.
Når du tager prøven, er det vigtigt at få alle lag spartelmasse med eller at undersøge hvert lag for sig. Hvis du kun tager prøve af det øverste lag, bliver et asbestholdigt lag nedenunder ikke undersøgt. Det nederste lag er særligt vigtigt at undersøge, når væggen skal rives ned eller slibes helt ind til konstruktionen.
Sådan tager du prøve af spartelmasse
En prøve af spartelmasse tager du ved at løsne et lille stykke spartel fra væggen. Brug en mejsel eller kniv, og løsn stykket forsigtigt. Prøv at få alle lag spartelmasse med i prøven, ikke kun det øverste. En passende prøvestørrelse er omkring 2–5 centimeter.
Et godt sted til prøven er for eksempel nederst på væggen, i et hjørne eller et andet sted, hvor et lille mærke ikke generer. Hvis der er tapet eller maling oven på spartelmassen, fjerner du først overfladen og tager derefter prøven af selve spartelmassen.
Hvor findes spartelmasse?
Spartelmasse er brugt i næsten alle rum: stue, soveværelse, køkken, badeværelse og gange. Også lofter er ofte blevet spartlet. Asbestholdig spartelmasse er særligt sandsynlig i rum, hvor vægfladerne er spartlet glatte før maling eller tapetsering.
Også vægge i opgange, kældre og depotrum kan have asbestholdig spartelmasse. I praksis kan den slags spartelmasse findes i alle rum, hvor vægfladerne er behandlet før asbestforbuddet i 1986.
Hvordan kommer du videre?
Hvis du planlægger at slibe, rive ned eller på anden måde bearbejde vægge i en ældre bygning, så tag en prøve af spartelmassen, og send den til laboratoriet. Så får du sikker besked om, hvorvidt spartelmassen indeholder asbest, og kan arbejde sikkert. At begynde at slibe uden at vide det er den største enkeltstående risiko for asbestudsættelse ved renoveringer.
Ud fra analyseresultatet ved du, om du kan fortsætte som normalt, eller om du har brug for hjælp fra en virksomhed, der er specialiseret i asbestsanering. I begge tilfælde er oplysningen værdifuld og hjælper dig med at planlægge renoveringen sikkert og omkostningseffektivt.