Asbestindholdet angiver, hvor mange asbestfibre et materiale indeholder. For byggematerialer er det afgørende spørgsmål dog enklere: findes der asbest i prøven eller ej? Hvis der påvises asbest, er materialet asbestholdigt og skal fjernes som asbestarbejde, selv om mængden af fibre er lille. Et lavt indhold gør ikke nedrivningen til almindeligt nedrivningsarbejde. Derfor angiver Asbestlabs rapport ikke asbestens andel i procent, men om der blev påvist asbest i prøven, og hvilken asbesttype det er.
I denne artikel gennemgår vi, hvad asbestholdigt betyder i praksis, hvorfor selv en lille mængde asbest er afgørende, hvorfor indholdet varierer mellem materialer, hvordan asbestindholdet i et materiale adskiller sig fra asbestindholdet i luften, og hvad laboratoriets rapport fortæller.
Hvad betyder asbestholdigt?
Et asbestholdigt materiale er et materiale, hvor der er identificeret asbestfibre i prøven. I praksis er inddelingen todelt:
- Asbest påvist: materialet håndteres som asbestholdigt. Det må ikke rives ned som almindeligt nedrivningsarbejde – brug en virksomhed, der er kvalificeret til asbestsanering, og følg Arbejdstilsynets regler.
- Asbest ikke påvist: der blev ikke fundet asbest i prøven, og materialet kan håndteres på almindelig vis. Resultatet gælder det undersøgte materiale, ikke andre lag ved siden af eller under det.
I daglig tale siger man ofte, at et materiale ”indeholder lidt asbest” eller ”kun er lidt asbestholdigt”. For nedrivningsarbejdet spiller sådanne udtryk ingen rolle: asbestholdigt er asbestholdigt.
Hvorfor er selv et lavt asbestindhold afgørende?
Det farlige ved asbest er ikke materialets vægt, men fibrene, der kan komme ud i indåndingsluften. Asbestfibre er så tynde, at selv en lille mængde kan svare til et stort antal fibre, der kan indåndes. Derfor kan også et materiale med lavt indhold sprede mange fibre, når det rives ned.
- Arbejdsmetoden betyder meget. Slibning, mejsling, boring og savning maler materialet til støv. Slibning af spartelmasse eller lim kan give meget fiberholdigt støv, selv om asbesten kun udgør en lille del af massen.
- Alle asbesttyper er kræftfremkaldende. Derfor forsøger man at undgå udsættelse helt, ikke kun at mindske den.
- Fibrene er usynlige. Asbeststøv kan ikke skelnes fra almindeligt byggestøv med det blotte øje, så man mærker ikke udsættelsen, mens arbejdet står på.
Hvis du er bekymret for, at du kan være blevet udsat, så tal med din læge.
Hvorfor varierer asbestindholdet mellem materialer?
Asbest blev tilsat produkter til forskellige formål og i forskellige mængder. I visse ældre produkter, som sprøjteisolering, kunne asbest udgøre størstedelen af materialet, og også i asbestcement var andelen betydelig. I andre, som lim, spartelmasse og vinylfliser, udgjorde asbesten som regel kun en lille del af massen for at forbedre styrken eller bearbejdeligheden. Begge dele er asbestholdige.
Indholdet kan også variere inden for det samme materiale. Sammensætningen af ét og samme produkt kunne variere mellem produktionspartier, og i masser, der blev blandet på stedet, kan fibrene være ujævnt fordelt. Desuden har ældre konstruktioner ofte flere tynde lag oven på hinanden. Hvis blot ét lag er asbestholdigt, håndteres hele lagkonstruktionen, der skal rives ned, som asbestholdig. Læs mere om lagene i artiklen asbest i vægspartel.
Indhold og støvtendens er to forskellige ting
Hvor let fibre frigives fra et materiale, afhænger af, hvor fast fibrene er bundet. I en hård asbestcementplade eller vinylflise er fibrene bundne, mens en blød og smuldrende isolering kan støve allerede ved berøring. Et helt og uberørt materiale spreder som regel ikke fibre, men ved nedrivning kan der frigives fibre fra alle asbestholdige materialer.
I Asbestlabs rapport får hver prøve en støvtendensklasse 0–5 (rapportens risikoklassificering 0–5), der beskriver, hvor let fibre kan frigives fra materialet. En negativ prøve har klasse 0. Oplysningen hjælper ved planlægningen af nedrivningen, men en lav klasse ændrer ikke på, at materialet er asbestholdigt.
Asbestindhold i materialer og i luft
Asbestindhold bruges i to forskellige betydninger, og det er en god idé at holde dem adskilt.
- Materialets asbestindhold bestemmes med en materialeprøve, altså et lille stykke spartelmasse, lim, plade eller isolering. Den viser, om materialet, der skal rives ned, indeholder asbest, og hvilken asbesttype det er.
- Luftens asbestindhold bestemmes med en luftprøve, hvor rumluft suges gennem et filter, og de fibre, der sidder fast på filteret, tælles. Den bruges for eksempel til at vurdere udsættelse, eller hvor ren et lokale er efter asbestsanering. Læs mere på siden luftprøve for asbest.
Før en renovering er der næsten altid brug for en materialeprøve. En luftprøve viser ikke, om spartelmassen på væggen eller limen på gulvet indeholder asbest.
Hvad viser laboratoriets rapport?
Asbestlab analyserer materialeprøver med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop efter standarden ISO 22262-1. I mikroskopet ses fiberens form, og grundstofanalysen viser dens sammensætning. Rapporten indeholder for hver prøve:
- prøvens oplysninger: objekt, materiale og sted
- resultat: positivt, negativt eller usikkert
- påvist asbesttype, hvis der findes asbest: chrysotil, amosit, krokidolit, antofyllit, tremolit eller aktinolit
- støvtendensklasse 0–5
Desuden indeholder rapporten datoen for modtagelse af prøverne og for rapporten, en beskrivelse af metoden, en generel tolkningsvejledning, analytikerens underskrift og fotos af prøverne som bilag. Rapporten angiver ikke asbestens procentvise indhold eller nogen indholdsklasse. Et usikkert resultat bør bekræftes med en ny prøve.
Resultatet sendes på dansk pr. e-mail, normalt samme dag som prøven når frem til laboratoriet. Et negativt resultat omfatter alle seks asbesttyper. Resultatet gælder altid den prøve, der er sendt til laboratoriet, så det er vigtigt, at prøven er repræsentativ. Hvordan du tolker resultatet, er beskrevet i artiklen tolk asbestresultatet, og hvad du gør efter et positivt resultat, i artiklen positivt asbestresultat.
Hvordan får du en repræsentativ prøve?
Fordi asbesten kan være ujævnt fordelt og skjult i et tyndt lag, skal prøven repræsentere præcis det sted og den lagkonstruktion, du vil rive ned.
- Tag prøven der, hvor arbejdet skal udføres. Hvis overfladen er repareret på forskellige tidspunkter, tager du en separat prøve fra hvert sted, der ser anderledes ud.
- Brug engangshandsker og mindst et åndedrætsværn af klasse FFP3.
- Fugt prøvestedet med en sprayflaske, så der kommer så lidt støv som muligt.
- Løsn et stykke på cirka 2–5 centimeter, så alle lag kommer med helt ned til underlaget. En for lille prøve, eller en prøve, der kun er taget fra overfladelaget, kan gå glip af det asbestholdige lag.
- Læg stykket i en minigrip-pose, luk den, og pak den i endnu en pose. Skriv prøvens sted og materiale på posen.
- Dæk prøvestedet med tape, og tør området af med en fugtig klud.
Mere detaljeret vejledning finder du i artiklen sådan tager du en asbestprøve.
Hvad koster en asbestanalyse?
Analysen koster 39,90 € + moms pr. prøve, altså 50,07 € inkl. moms (finsk moms 25,5 %). Du betaler med kort, når du bestiller, og porto er ikke inkluderet i prisen. Du kan bestille analysen online og sende prøven med posten til laboratoriet.
